Herrens svar på en slavindes tvivl (11.07.2011)

Er du en ung pige med interesse for dominans? For slavinde søges!

Jeg havde fejlet. Grusomt. Jeg var træt af den følelse der fyldte mig. Jeg følte mig svigtet og skuffet og jeg havde tvivlet på Herren. Jeg vidste godt at det var dybt forkert, men jeg kunne absolut ikke stoppe følelsen. Det var i fredags….

Herren havde gjort det klart for mig at Han altid ville hjælpe mig, og Han ville også hjælpe mig med disse forvirrede følelser. Men Han havde også gjort det klart for mig at jeg skulle straffes. Hårdt og grundigt, for at tvivle på sin Herre er en synd! Det er forkert og forbudt og det skal straffes når det sker, så jeg forbinder følelserne af tvivl med smerte.

Men det smertede allerede. Inden i smertede det, mere end jeg var forberedt på det ville.

Til en start var jeg bare blevet vred. Og ligeglad. Men efter en tid mærkede jeg at jeg bestemt ikke var ligeglad. At mine følelser faktisk gjorde ondt på mig, ligeså meget som havde det været min familie jeg havde følt mig svigtet af. Jeg vidste bare ikke hvordan jeg skulle reagere, så jeg havde trukket det indad og ladet være med at reagere. Da Han spurgte fik Han selvfølgelig et svar. Et ærligt svar.

Da Han trådte ind af døren modtog jeg Ham som jeg plejede. Knælende med nakken bøjet. Min plads er for Hans fødder, og den er fyldt med forskellige betydninger og følelser. I dag havde jeg ikke den mindste lyst til at kigge op og møde Hans øjne. Jeg var ked af at jeg havde skuffet Ham og havde mest lyst til at krybe sammen for Hans fødder, gøre mig så lille som muligt og vise hvor frygteligt jeg vidste min opførsel havde været.

Det var en udfordring i sig selv at holde ryggen rank i dag. Jeg fornemmede at Herren tog et billede af mig… det måtte være til Mille. Jeg har ikke mødt hende endnu, men hun tænder mig. Fysisk og psykisk. Jeg dvælede ikke lang tid ved tanken om Mille, lige nu var det min Herre der krævede min opmærksomhed. Fuldt ud.

”Gå ind og stil dig ved siden af sengen. Bøj dig langt fremover!”

Jeg gjorde som jeg var blevet bedt om, glad og lettet over at Han uden videre delte befalinger ud. Jeg ventede efter at få min straf så jeg kunne få det godt igen. Så jeg kunne få min ”syndsforladelse” og jeg ikke behøvede at føle den kæmpe vægt af skyld, på mine skuldre længere.

Jeg ventede i den position indtil Han var klar til at komme ind til mig. Det tog sin tid. Og jeg var flere gange ved at vælte forover. Det kunne have været et kønt syn.

Men jeg var lykkelig for at have et fokus, for at kunne anstrenge mig for at udføre Hans ordre, det tog noget af smerten over min skyld fra mig. Jeg havde blindfold på. Herren kom ind til mig og stillede sig bag mig. Jeg kunne mærke Hans pik på vej op i min fisse. Han gjorde mig blød og føjelig med sin pik. Hvis ikke det var fordi jeg havde fået ordre på at blive stående var mine ben knækket sammen, jeg var smeltet ved Hans varme, Hans nærhed, Hans pik, og jeg var endt i en klump på gulvet. Men jeg blev stående, og nød Ham, og roen Han gav mig.

Jeg fik gag i munden og Han bad mig placere mig midt på sengen. På knæene, med røven i vejret og med armene imellem benene. Jeg både hader og elsker den stilling. Og det er for de samme ting jeg hader den, som jeg elsker den.

At den udstiller mig og gør tidligere private steder på min krop til ikke private steder. At Herren ydmyger mig ved at placere mig på den måde. At det er en yderst ukomfortabel stilling. At Han, når jeg står placeret på den måde, kan gøre hvad Han vil med mig, jeg kan ikke umiddelbart flygte. Hvis jeg da skulle få lyst. Men det får jeg aldrig.

Jeg fik lov til at vente i noget tid i den position. Med hovedet mast godt ned i lagnet. Gag’en sidder temmelig stramt og jeg begynder at savle. En ubehagelig fornemmelse. Jeg ved at jeg synes det er ulækkert. Og jeg ved at jeg har lyst til at tørre det væk. Eller synke og forhindre mere savl i at rende ud, men jeg kan ikke, for jeg skal holde mine hænder ved anklerne og lade Herren binde dem der. Jeg føler mig sat tilbage. Helt hjælpeløs og irriteret over at jeg ikke kan fjerne savlet. Det løber i en lind strøm ned i lagnet og jeg hviler mit hoved i en våd plet. Jeg føler mig ydmyget og lille.

Og jeg ved at ydmygelsen får mig derned hvor jeg har lyst til at være.

Mentalt. Jeg ved at min Herre lader mig mærke Hans magt over mig og lader mig mærke at Han kan kontrollere mig.

Og i sidste ende giver det mig tryghed, jeg er tryg ved den straf jeg skal have, jeg frygter smerten, håber jeg kan udholde den, men er tryg og jeg ved, at jeg trods det at jeg skal straffes, nok skal være i sikre hænder.

Hans hænder.

Jeg mærker rebet om mine håndled og ankler. Herren er begyndt at snøre det omkring, og Han gør det grundigt i dag. Jeg skal ikke kunne røre mig. Det strammer til. Det tager tid. Men jeg venter tålmodigt, lader villigt Herren arbejde med rebet. Da Han er færdig med begge sider finder Han en buttplug som Han presser ind i mit røvhul.

En underlig fornemmelse. Jeg kan mærke den op mod lænden også. Han binder den fast til min hestehale så jeg ikke kan flytte hovedet. Jeg er helt låst fast. Som Han ønsker det. Jeg skal tage min straf uden at flygte fra den. Det er også mit ønske, og jeg er Herren dybt taknemmelig fordi Han hjælper mig ved at fiksere mig. Jeg finder tryghed i rebene. Det er Herrens vilje der holder mig.

Han taler imens Han lader de første slag ramme mine balder. Han fortæller mig langsomt og roligt, hvorfor jeg skal straffes. Jeg kan godt mærke at det er en straf. Slagene er hårde. Jeg er lykkelig for at jeg nåede til træning. Lykkelig for at der kan ske, stadig at suse endorfiner rundt i blodbanen endnu. Lykkelig for at jeg har en naturlig hjælp til at udholde straffen. For slagene er hårde. De kommer hurtigt og jævnt og de bliver ved. Pisken rammer min røv igen og igen.

Jeg bruger alt min energi på at fokusere. På at udholde slagene og fokusere på min Herres stemme og lade Ham hjælpe mig igennem straffen.

Det gør djævelsk ondt. Pisken bider i huden på balderne, og den tynde hud lige under.

Jeg kan ikke huske om jeg siger noget. Skriger jeg af smerte eller er jeg stille? Jeg har ingen idé. Smerten fylder mig helt.

Og så stopper Herren. Han fjerner apparaturet i mit røvhul og mærker efter. Han mener at der må være plads til Hans pik nu. Han maser sig langsomt ind. Mit stakkels røvhul er temmelig usamarbejdsvilligt. Men Han knepper mig kortvarigt alligevel. Jeg er for træt til at være anspændt over det.

Herren løsner rebene og beordrer mig ud på gulvet. Jeg slipper for gag’en et øjeblik. Men det kommer i igen inden næste del af straffen. Jeg er ikke ligefrem hurtig til at følge Hans ordre. Jeg er desorienteret og udmattet. Smerten havde krævet mange kræfter. Men jeg kom på plads.

På gulvet står jeg med spredte ben som jeg skal. Jeg får bundet armene sammen bag min ryg. Herren gør sig umage og strammer rebene godt til. Det er anstrengende for skuldrene. Og jeg kan mærke hvordan rebet borer sig ind i huden omkring håndled og arme. Jeg skal ned på knæ nu. Det er næsten umuligt for mig, men Herren hjælper mig. Herren holder mig, leder mig. Jeg knæler. Og så begynder slagene på mine bryster også. Jeg holder ud kortvarigt. Men jeg er træt. Virkelig udmattet. Og jeg kan næsten ikke holde min krop i balance, i et smertefuldt øjeblik nærmest tipper jeg forover. Herren tolker det som en afvigende bevægelse. Måske er det sådan? jeg ved det ærlig talt ikke, jeg føler ikke længere selv jeg har kontrol over min krop. Han binder hestehalen fast til rebet på ryggen, tvinger mit hoved bagover, og jeg har svært ved at trække vejret pga gag’en. Han kan se at jeg kæmper, for Han løsner en smule så jeg kan trække vejret. Da Han er tilfreds går Han i gang igen. Slagene hagler ned over mine bryster. Den tynde hud svier og brænder. Specielt mine brystvorter gør ondt. Det føles som om jeg til hver en tid kunne miste balancen og vælte til siden. Min krop vil ikke længere. Efter nogen tid stopper min Herre med at slå. Han lader i stedet smeltet stearin løbe ned over mine bryster. Det brænder, men på dette tidspunkt er stearinen næsten en lettelse.

Et kærtegn.

Jeg kæmper for at udholde. Jeg har lyst til at læne mig baglæns indtil jeg når gulvet eller væggen og kan hvile.

Min Herre stopper.

”Rejs dig op” beordrer Han.

Jeg vil gerne lystre. Selvfølgelig vil jeg det. Men det er åbenbart ikke muligt. Min krop lytter hverken efter Ham eller mig på nuværende tidspunkt; jeg er låst fast på knæ, på gulvet.

Min Herre hiver mig op derfra i den ene arm. Han støtter mig indtil Han har sikret sig at jeg bliver stående. Jeg er egentlig ikke selv sikker på at jeg bliver stående, men jeg stoler på Ham. Han løsner reb og gag. Mine hænder kan jeg ikke mærke mere, og mine kæber er ømme. Jeg forsøger forsigtigt at lukke dem. Åbne og lukke igen. Og igen. De virker endnu.

Jeg skal rydde op. Gøre rekvisitter rene og pakke sammen. Og derefter komme ind og sutte Hans pik. Mine ømme kæber er ikke ubetinget enige med Ham, men det bliver de. Bare det at jeg skal gøre det, selvom jeg ikke har lyst, giver mig lyst. Og så gør jeg det selvfølgelig.

Herren ringer til Mille imens jeg sutter Ham. Jeg kan høre dele af samtalen. Det er første gang jeg hører hendes stemme og jeg er næsten hypnotiseret af den. Jeg anstrenger mig for at høre hende. Ikke så meget for at høre deres samtale, men jeg er vild med stemmen. En rolig og varm stemme. En stemme som tager sig tid til at overveje og finde det rigtige svar. En stemme som fastholder mig. Ligesom Herrens stemme. Ind i mellem kan jeg ikke undgå at høre hvad der bliver sagt, og jeg kan lide samtalen. Jeg er glad. Lykkelig faktisk. Fuldt tilfreds med at sutte min Herres skønne pik og lytte til Hans og Milles stemmer.

Herren afbryder samtalen. Han vil aflevere sin sæd i min mund nu. Jeg glæder mig – jeg elsker at få Hans sæd.

Jeg sover ved Hans side i sengen. Det bedste sted jeg ved, hvis ikke lige det er på knæ for Hans fødder.

Næste morgen laver jeg morgenmad til Ham. Og oser hele huset til. Men så er alt jo som det plejer.

Et par dage senere er jeg blå!