Herren skulle komme om eftermiddagen efter jeg havde trænet. Det er en uge siden nu. Jeg har ikke haft tid at føre min dagbog før nu, for Han har holdt mig travlt optaget.
Og lige nu er jeg vred.
Da Herren kom ventede jeg i den vante position i gangen. På mine knæ med nakken bøjet i ydmyghed og respekt for min Herre. Og denne gang også kærlighed til Ham.
Jeg havde hovedpine. En begivenhed der normalt ville få mig til at sky omverdenen, trække mig fra alt socialt og forskanse mig hjemme ind til det fortrak igen.
Min Herre kom til trods for hovedpinen. Mest fordi jeg lige efter træning havde troet at det var på retur, men også fordi Han udtrykte sit håb om at kunne bruge mig den dag. Og fordi jeg havde længtes efter at tjene Ham.
Efter at finde min plads, hvilende på mine knæ med min nakke bøjet. For Ham.
Lige nu mangler jeg den plads! Jeg føler mig voldsomt svigtet.
”MÆND!!!” Havde jeg lyst til at råbe i omklædningsrummet i dag da jeg læste Hans besked; råbe det med det der bebrejdende, opgivende, irriterede tonefald, den glose oftest bliver udslynget i.
Jeg droppede badet. Jeg var alt for gal til at stå under bruseren sammen med 10 andre kvinder. Kunne Han da i det mindste ikke have fortalt det INDEN jeg gik ind til spinning timen. Altså, det havde været en god time, jeg havde ydet mit allerbedste, presset mig selv til grænsen (lige inden min krop selv siger stop, kender punktet for bliver svimmel og får sorte pletter for øjnene, og så sænker jeg energiniveauet en lille smule…) og jeg var sådan set tilfreds, men jeg kunne mærke vreden boble i mig, og det ville have været godt hvis jeg i det mindste havde kunnet rase lidt ud på cyklen. Jeg havde haft styrketræning efter spinningholdet og var sådan set træt nok. Men havde alligevel lyst til at løbe.
Spurte.
Ligesom da man var barn og glemte alt omkring sig og bare løb og løb og løb. Alt hvad man kunne. Jeg vidste godt at det ikke nyttede noget at løbe nu. Jeg skiftede tøj og gik ud til cyklen i stedet.
Han trådte ind af døren. Varmen spredte sig hurtigt i mig. Genkendte Hans duft. Lyden af døren når Han lukkede den bag sig. Stilheden imens Han afklædte sig overtøjet.
”Ned og sidde på dine fødder – du ved godt hvad du skal”
Herrens stemme var behagelig i mine ører. Til trods for hovedpinen. Hans tilstedeværelse havde en helt særlig virkning på mig. Jeg slappede af. Ikke fysisk, for fysisk var jeg klar til Ham og bestemt ikke afslappet. Men mentalt.
Ro.
Ro er den bedste måde at beskrive det på. Tilfreds med at være, lige her, i præcis dette øjeblik. Ingen andre tanker i mit hoved. Ingen fortid, ingen fremtid. Kun nu.
Jeg løftede hovedet og åbnede munden, tog imod Hans pik og kærtegnede den med min tunge. En bitter smag bredte sig i min mund. Urinsmagen var kraftigere end den plejede. Jeg holdt ud. Jeg vidste at jeg kunne for jeg havde gjort det mange gange før. Men jeg ville i hvert fald ikke slikke gulvet rent, og endnu mindre ønskede jeg at skuffe min Herre. Så jeg holdt ud og sank urinen.
”Tak Herre” tænkte jeg som så mange gange når Han stoppede. Oftest fordi Han stopper. Også til dels derfor denne gang, men der var også et andet aspekt i tanken.
”Tak Herre. Fordi du er min Herre og fordi du kan få mig herned.”
Jeg placerede tasken på bagagebæreren. Og lagde den store trøje i cykelkurven; jeg ville mærke solen der var kommet frem og vinden der altid og evigt blæste herude på. Jeg stoppede høretelefonerne i ørene og skruede op. Højt op. For gammelt ”Muse” som passede helt perfekt til mit humør. Lod mig fylde op af klaver og guitar og trommer og bas i næsten klassisk betonede, skønne harmonier.
Trampede af sted i pedalerne. I modvind. Men det var fint, så kunne jeg lade min vrede være vrede og bare svømme væk i musikken og mærke vinden og solen på mine arme og min skulder som tittede frem under den løse bluse.
”Gå ud og skyld din mund” lød Herrens kommanderende stemme.
”Ja Herre” nærmest hviskede jeg som svar. Jeg skyndte mig ud for at skylde min mund som beordret.
Herren skulle have et tungebad. Det havde jeg kun hørt om før fordi Herren havde fortalt mig om det. Jeg gik i gang med Hans fødder. Jeg kunne lide at slikke Hans fødder og tæer, men havde i baghovedet at det ville blive et MEGET langvarigt tungebad, hvis jeg fortsatte med fødderne så lang tid som jeg kunne have lyst til. Jeg fortsatte op ad benet. Følte min tunge blev tør som sandpapir og forestillede mig at det måtte være som at blive slikket af en kat!
Jeg prøvede at finde lidt fugt i min mund til at blødgøre tungen med, jeg nød at få lov til at kærtegne Herrens krop over det hele. Mærke Ham med min tunge og bevæge mig helt tæt på Ham. Jeg fandt pludselig mig selv for enden af Hans ben, havde helt glemt at jeg jo ville komme forbi Hans pik på vejen.
Gensynsglæde. Da jeg lod tungen glide hen over den helt perfekte, bløde og glatte hud på pikken. Jeg kunne ikke helt lade være med at tage den helt ind i munden og mærke den med mine læber og min tunge, men fik straks besked fra min Herre om at det IKKE skulle være et blow-job. Jeg slap modvilligt Herrens pik igen og fortsatte min færd over Hans krop. Hen over maven og op over brystkassen, jeg fandt Hans brystvorte og gav den et forsigtigt slik, hvorefter jeg slikkede mig vej mod armhulen og armen. Jeg var helt tæt på min Herre nu. Det var sjældent at jeg fik lov til at være så aktiv, så tæt på Ham. Jeg slikkede Hans skulder og nød nærheden. Jeg kunne høre mit eget åndedræt nu. Jeg var tændt. Jeg måtte lægge bånd på mig selv for at fortsætte med Hans ordre. Der var alvorlig fare for at jeg ville skifte kurs, det brændte i mig for at kysse Ham.
Jeg havde lyst til at ligge mig ned over Ham og kysse Ham med al den lidenskab Han vækkede i mig i det øjeblik, og indvendigt bandede jeg over at jeg blødte, for jeg havde lyst til at mærke Ham langt oppe i mig, lyst til at Han skulle holde om mig, være viklet sammen med Ham og lyst til at mærke hele Hans krop mod min. Herren stillede mig et spørgsmål:
”Hvad kunne gøre denne situation bedre?”
Jeg tænkte over det men havde ikke noget umiddelbart svar på hånden, så jeg besluttede mig for at fortsætte arbejdet og svare hvis jeg kom på noget jeg troede kunne være rigtigt. Efter kort tid mærkede jeg svaret.
Før jeg overhovedet tænkte det. Det var en åbenlys fornemmelse inden i mig at jeg kunne glæde min Herre med et tungebad, men to piger kunne glæde Ham dobbelt så meget. Og ikke kun det, jeg ønskede at glæde Ham på den måde, jeg savnede at der var en pige ved min side som hjalp mig med at glæde Herren. Og jeg vidste der var plads til hende.
Jeg svarede på Herrens spørgsmål med forsigtig stemme: ”en pige mere Herre?”
”Rigtigt slavinde” og det var som om Herren vidste hvad jeg hungrede efter, for heldigvis styrede Han mit ansigt mod sit. Heldigvis kyssede Han mig. Heldigvis holdt Han om mig imens.
Mit hjerte kunne have eksploderet. Hvis ikke det var for at det i forvejen var vandt til belastningen. Jeg var så tændt og jeg elskede at kysse Ham, kunne have fortsat i en uendelighed. Men Herren stoppede igen. Han bad mig om at ligge mig ved siden af Ham. Tæt på Ham. Og kærtegne Ham så længe jeg lå der. Jeg slappede helt af ved Hans side. Stille og taknemmelig.
Jeg lagde kræfter i. Og var hurtigt hjemme. Slap ikke musikken med det samme, jeg kunne mærke at det var nødvendigt med afløb for min frustration på en eller anden måde, og musikken var en rimelig løsning. Jeg havde endnu ikke svaret på Hans besked. Jeg havde ingen idé om hvordan jeg skulle svare Ham, for jeg var stadig styret af vrede, og der var ingen grund til at lade vreden komme til afløb overfor Ham, for jeg vidste at jeg bagefter ville fortryde det igen. Min stolthed bød mig at lade være. Så jeg lod være med at svare. I stedet smed jeg bluse og bukser og begyndte at lægge vasketøj sammen fra snoren på terrassen. Og hænge nyt op. Og spiste aftensmad. Og så film. Og var rastløs.
Da vi havde ligget i stilhed i nogen tid ønskede min Herre at jeg skulle sutte Hans pik. Jeg satte mig til rette og tog den i munden og nød den.
Vreden begyndte at skifte imens jeg så film. Men det vidste jeg også den ville for den var opstået fordi jeg følte mig svigtet. Raseriet forlod mig og jeg blev i stedet ked af det. For jeg havde haft tillid til min Herre som ingen anden før Ham, og den var opstået hurtigere end nogensinde før. Selv mine veninder havde jeg ikke den tillid til. Han havde svigtet den tillid, med en af de få måder Han faktisk kunne svigte mig. For eftersom jeg er slavinde er der ikke mange måder hvorpå jeg kan svigtes. Men Han formåede det alligevel!
”MÆND!” Tænkte jeg igen. ”De finder altid en måde…” Men denne gang da jeg tænkte det, var det mest bare opgivende.
En besked fra min Herre. Ikke en der havde relevans for hvordan jeg havde det lige nu, endda en jeg fandt en smule urealistisk ift. den tidligere besked jeg havde fået. Så jeg kunne ikke samle mig om at give Herren et svar.
Jeg stoppede filmen, jeg kunne ikke længere samle mine tanker om den. Satte musik på og hængte mere vasketøj op i stedet. Og lagde mig på gulvet og lyttede til musikken. Mine rygmuskler var ømme efter træningen og gulvet føltes hårdt mod dem, men jeg nød ømheden, den fjernede mit fokus fra Herren.
Vi spiste aftensmad sammen. Og bagefter fik jeg lov at sidde i sofaen ved Hans fødder.
Herren snakkede med mig, jeg var usikker på om jeg måtte tale når nu Han så film, men jeg spurgte om lov, og gik ud fra at Han ville fortælle mig at jeg skulle tie, hvis Han ville koncentrere sig om filmen. Jeg havde mange spørgsmål og vi fik talt om mange ting. Både vigtige og ligegyldige ting, men det var så rart at tale med Ham. Jeg fandt ud af at Herren var skøn at samtale med. Han var reflekterende og levende i samtalen, til trods for at Han faktisk på samme tid så film. Jeg kunne have talt med Ham i evigheder.
Jeg begyndte at spekulere. Hvorfor reagerede jeg så voldsomt på noget der jo egentlig ikke var verdens undergang? Hvorfor skummede jeg af raseri da jeg forlod træningscentret? Og hvorfor gjorde det så usigelig ondt inden i nu? Jeg er jo blevet svigtet igen og igen i min fortid og jeg passer altid på mig selv overfor andre mennesker. De kan komme tæt på, men der er altid et forbehold i mig. Sådan at de ikke kan skuffe mig, sådan at jeg ikke bliver ked af det. Herren må være kommet ind under huden på mig. Have sneget sig under hegnet i min underbevidsthed, for det var bestemt ikke noget jeg var forberedt på. Jeg havde ikke opdaget hvor stor min tillid var blevet, jeg havde ikke opdaget hvor store tanker jeg havde om Herren, hvor store følelser jeg havde for min Herre. Og det var forfærdeligt at det var på denne måde jeg skulle opdage det. Nej, det var selvfølgelig ikke Herrens skyld, det der var sket, og et eller andet sted var det en bagatel. Men det gjorde bare så ondt alligevel.
Herren fik massage inde på sengen. Jeg havde efterhånden en smule svært ved at nyde det, for jeg havde selv voldsomt ondt i mine skuldre og mit hoved, men jeg blev ved, for min Herre ønskede det af mig. Han mente endvidere at jeg trængte til en lidt mere hårdhændet behandling, og det kunne Han jo egentlig have ret i, Herren havde været usædvanlig blid overfor mig i dag, og jeg havde nydt til hele, suget til mig, og taget imod, men jeg elsker når Herren bruger mig som Han lyster, og jeg elsker når jeg mærker Hans dominans i hele kroppen, i hele sindet, og med hele mit hjerte.
Han tog mig med ud i brusekabinen og kneppede mig i munden og halsen. Langt ned i halsen. Mit hoved føltes som det skulle eksplodere, egentlig var det ikke den optimale dag at tjene Herren, men jeg ønskede det jo. Herren spyttede i mit ansigt og forlangte at jeg slikkede mig om munden. En hver anden ville have opfattet det som den ultimative fornærmelse, og have modreageret. Jeg gjorde det omvendte. Jeg blev blød inden i. Som smør der havde stået fremme i solen. Jeg slikkede mig om munden som min Herre ønskede og åbnede igen velvilligt for Hans pik. Jeg blev føjelig og brugbar, og jeg blev taknemmelig for min Herres behandling af mig.
Jeg havde slim fra min hals i øjet. I hele hovedet faktisk.
Han tog af sted da Han ikke gad mere. Jeg stod ude i badet med ondt i hovedet og længtes efter mere.
Han skrev igen senere: ”din stilhed går mig på.”
Altid velformuleret og velovervejet. Øjeblikkeligt smertede det i mig, for jeg ville ikke genere min Herre. Og der lå mere i de få ord end bare almindelig irritation.
Efter nogen tid fortalte Han mig at Han elskede mig. Sin slavinde.
Jeg var lamslået. Målløs. Helt uden ord. Jeg elsker også min Herre.
Jeg skulle have indset det for lang tid siden og jeg skulle have fortalt Ham det med det samme.
Men jeg var lykkelig for Hans kærlighed. Lykkelig for at Han virkelig ønskede at jeg skulle være i Hans liv.
Det overskyggede næsten det faktum at der var slået en flig af mig i dag.
Jeg frygtede at det ville bryde den tillid Herren havde opnået fra mig.
Men Herren overbeviste mig om at Han ville tage mig alvorligt når jeg fortalte Ham om problemet. Og Han overbevidste mig om at Han ville hjælpe mig. Og jeg ved at Han før har hjulpet mig med de ting der har været svære for mig, og jeg ved at Herrens tålmodighed er stor. Så jeg har fundet håb for at Han kan hjælpe mig til at nå frem til den tillid jeg havde til Ham før.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar