Det var også bare det Han ville. Kigge.
Jeg skulle inspiceres, min intimbarbering skulle godkendes.
Herren mærkede efter, følte på min fisse, trak i mine skamlæber for bedre at kunne se over det hele. Han var tilfreds:
”Godt! Gå ind og læg dig på gulvet i stuen” kommanderede Han.
Jeg havde ikke nået at støvsuge, for Han kom før aftalte tid. Så jeg lå i skidtet og udstillede mig selv for Herren.
Jeg følte mig meget lille. Jeg havde ikke lyst til at ligge der. Der hvor fjernsynet plejer at stå, når vi ser film. Det var mig der var underholdningen i aften.
En live-porno-film.
Han sad tilbagelænet i sofaen og betragtede mig.
”Leg med dig selv, og gør dit røvhul klar til at jeg kan bruge det”
Det synes jeg er ydmygende at blive sat til inde i sengen. Når Han ikke er til stede. At Han denne gang sad og kiggede imens, var næsten ikke til at bære.
Jeg tøvede dog ikke længe.
Vidste godt at Han hurtigt ville finde på en værre mulighed hvis ikke jeg gik i gang af mig selv.
Så det gjorde jeg.
Førte langsomt en finger ind i røvhullet. Og forsøgte at fokusere på noget andet end Hans gennemborende blik.
Han havde reduceret mig til at være legetøj. Min egentlige funktion. At være, til for Hans glæde og morskab. Hans nydelse og tilfredsstillelse.
Jeg hadede følelsen, og elskede hvad den gjorde ved mig. Hvad Han gjorde ved mig. Elskede at Han kunne tvinge mig, elskede at jeg IKKE havde lyst.
Elskede ydmygelsen.
Han afbrød mig: ”Lad mig se at du kan få dig selv til at komme.”
Jeg havde mere lyst til at Han skulle få mig til at komme, men jeg lå på gulvet som Hans underholdning lige nu, og Han ville underholdes.
Jeg legede med min fisse og mit røvhul på samme tid.
Herren bremsede mig da jeg nærmere mig. En lydig slavinde husker altid at spørge om lov og få tilladelse inden hun får orgasme.
”Ja Herre” sukkede jeg.
Og kort efter måtte jeg tvinge mig selv til at koncentrere mig, for at bede Herren om lov: ”Herre, må slavinden få orgasme?”
Han gav mig lov. Og jeg mærkede hvordan mit underliv spændtes og gav slip, og hvordan orgasmen rullede igennem min krop; en ustyrlig kilden, et indvendigt stjerneskud der bredte sig op langs rygraden og helt ned i tæerne.
Han krævede mere: ”Gør det igen!”
Orgasmen var lettere at nå denne gang, til trods for at jeg var dybt bevidst om Herrens tilstedeværelse, og Hans blik der var nådesløst plantet på mig.
Jeg havde aldrig før onaneret foran en anden person, indtil jeg fik orgasme, og det var grænseflyttende for mig at Han var til stede i et øjeblik som var dybt personligt for mig.
Men trods ydmygelse og usikkerhed, følte jeg mig tryg i Hans nærvær.
Og da jeg nåede grænsen lige inden orgasmen begyndte at rulle igen, stønnede jeg liderligt til Ham: ”Herre må slavinden komme igen?”
Det gentog sig. Igen og igen. Indtil jeg var helt rundtosset.
Han tog mig med ind på sengen og brugte mit røvhul derefter.
Jeg var mere end villig, jeg sukkede efter at mærke Ham i min røv, sukkede efter den skønne følelse af røvhullet der langsomt tilpasser sig Hans pik, den uundgåelige kildren når Han kørte sin pik ind i mig og ud igen.
Jeg klynkede liderligt da Han brugte mig, i velvilje, lyst og begær.
Og da krævede Han, med sin mund tæt på mit øre, så jeg kunne mærke Hans varme ånde, så jeg kunne føle hvert et ord trænge helt ind i mit ydmygede, underkastede, lydige sind, krævede at jeg efter Han havde afleveret sin sæd i min røv, satte mig på hug foran sengen og ventede til sæden rendte ud af mig igen, hvorefter Han ville se mig slikke det hele op fra gulvet.
Han krævede. Og jeg tænkte ”NEEEEEJ” og i samme splitsekund som mit gigantiske ”nej” fyldte mine tanker, blev det overgået af en eftergivenhed jeg ikke selv troede var i mig endnu. Følelsen af at ”der er ingen vej uden om, jeg må glæde min Herre, og i dag vil Han ydmyge mig og være ond ved mig, så jeg må slikke ”røv-sperm” op fra gulvet.”
Han fandt sit kamera frem og krævede at jeg talte til det indtil Han kom. Krævede at jeg fortalte hvorfor jeg var Hans lille-lydige-luder.
Jeg gjorde som Han sagde. Rædselsslagen for hvad der skulle ske derefter, og dog taknemmelig for at Han endnu engang havde formået at ydmyge mig indtil jeg ikke ønskede nogen anden udvej end at være den billige møgluder Han mente jeg var. Jeg havde svært ved at holde mit blik fast, og jeg mærkede hvordan mit hjerte hamrede.
Han kom. Og jeg tøvede en smule. Han smilede: ”vi venter med dét til en anden god gang.”
Næste dag spiser vi morgenmad sammen. Jeg fik igen lov til at sidde hos Ham ved bordet. Jeg vidste det var en stakket frist, og at Han til hver en tid kunne kræve af mig at jeg måtte ned på gulvet at spise, sådan som Han mener det er passende for en slavinde.
Jeg bryder mig bestemt ikke om tanken. Ikke fordi det er ydmygende. For det er det. Og det kan jeg godt lide. Men fordi jeg nyder at få lov til at tale med Herren når vi spiser sammen. Nyder at det er hyggeligt at tale om løst og fast, og at der er tid til det.
Og fordi det er vigtigt for mig.
Så jeg nød måltidet til fulde. Tiden der blev brugt på det.
Efter morgenmaden blev jeg beordret ind på sengen igen.
Herren bandt mig fast. Med ben og arme spredt ud mod alle 4 hjørner, så jeg lå helt fladt på maven.
Han skyldte mig en straf for min ulydighed med trusserne den anden dag. Jeg troede måske lidt at Han havde besluttet sig for at den var urealistisk. Jeg skulle jo have 400 slag med pisken og 12 fyrfadslys på mine balder.
Men nej.
Jeg skulle tælle alle slagene. Så jeg kunne ikke bare svømme væk og lade mig rive med af smerten. Jeg måtte koncentrere mig om at tage imod alle slag og holde fokus for at kunne tælle dem.
Jeg talte. Så tydeligt som muligt. Han tog 100 slag af gangen. Slagene faldt hurtigt og konstant mod mine balder. I starten ikke så hårdt. Han startede blidt i den lave ende af de 100. Jeg koncentrerede mig om at tælle, og om at følge Hans pace.
Jo tættere Han kom på de 100, jo mere øgede Han intensiteten i slagene. Jo hårdere ramte pisken mine balder. Jeg tog i mod så godt jeg kunne. Da jeg talte slagene i 90’erne kunne jeg næsten ikke nå at få nok kontrol over mig selv efter hvert slag, til at styre mit åndedræt til at samarbejde med stemmebåndene, inden det næste slag rammer.
Nummer 100 gør djævelsk ondt.
Herren min holdte pause herefter. Hans fingre fandt min fisse. Mærkede efter. Fandt legende min klitoris.
Jeg slappede langsomt af. Smerten fortog sig. Han fik mig tilbage. Fik mig til at nyde.
Han gav mig en mulighed:
Han ville tælle ned fra 6. Hvis jeg formåede at komme inden da, ville Han tage 100 slag af min straf.
Jeg syntes det lød helt skørt. Så skulle Han da godt nok tælle langsomt.
Men Han ramte rigtigt. ”6” Og min klitoris var følsom efter igår. ”5” Jeg var følsom. Modtagelig for Herren. Hans berøring. ”4” Han forvandlede mig. ”3” Til nydelse og leg, jeg svømmede væk i lyst, og mærkede hvordan en lille orgasme var på vej.
”2…. 1” Følelsen i underlivet bredte sig. Og jeg kom.
Jeg var overrasket. Meget. Endnu engang havde Han vist mig hvordan Han rent faktisk kan tænde og slukke mig som et andet legetøj. HAN styrer min lyst, Han styrer mig fysisk. Og psykisk.
”Du glemte noget!” Jeg kunne næsten høre Ham smile i ordene. Han morede sig over mig.
”Du fik da vist ikke lov til at komme, gjorde du?”
”PIS” tænkte jeg ærgerlig; det havde jeg ikke skænket en tanke, gik bare ud fra at det var tilladt når det var det der var formålet.
”Så må du jo beholde dine 100 slag.”
Han gik i gang igen. Og jeg talte fra 1 igen.
Seancen gentog sig. Indtil jeg nåede ”59” . Min hjerne slog helt fra, jeg havde meget svært ved at holde fokus, og i et øjebliks uopmærksomhed, svaghed, dårlig humor, hvad ved jeg? Jeg var i hvertfald i en anden verden i det øjeblik, endte jeg med at mene at ”100” måtte komme efter ”59” ! Tåbeligt!
Herren stoppede øjeblikkeligt.
”Hvad var det?” spurgte Han vågent, ”Så må vi da hellere starte forfra.”
Og det var hvad Han gjorde.
Og jeg talte mine 100 slag endnu engang. De haglede ned over mig lige indtil jeg var på nippet til at give op. Herren pressede mig til mit yderste. Han ønskede at jeg anstrengte mig, og med slag nr ”200” stoppede Han op igen. På præcis det rette tidspunkt.
Jeg fik chancen igen.
Denne gang mærkede jeg Hans pik i min fisse. Og fokus flyttede sig øjeblikkeligt. Jeg slappede af og nød smerten i mine balder. Og pikken i mit hul. Herren kørte i mig. Det kildede, og min fisse tog gladelig imod Ham. Jeg mærkede en trang til at samle benene, men det var umuligt, de var spredt ud mod hver deres side af sengen og bundet forsvarligt fast.
Herren talte ned. Og jeg var ikke i tvivl om at jeg kunne komme. Han kneppede mig uden jeg kunne bevæge mig overhovedet, uden jeg kunne følge Ham, uden mulighed for at jeg selv kunne finde vej til nydelse og orgasme. Men det viste sig at være unødvendigt. Fikseringen havde nemlig en effekt. At jeg ikke kunne bevæge mig, fik orgasmen til at komme endnu hurtigere. At Herren gav mig denne nydelse, kneppede mig imens jeg var fastlåst, og uden mulighed for at trække mig, gjorde mig blød og medgørlig, en liderlig luder, der altid elsker sin Herres pik og Hans brug af hende.
Jeg klynkede da Han nåede ”1”: ”Må slavinden få orgasme Herre?”
Jeg fik lov, og jeg kom.
Og jeg havde 100 færre slag med pisken.
De sidste 100 slag ventede dog stadig, og mine balder føltes som om de var rødglødende.
Herren startede. Jeg koncentrerede mig voldsomt for ikke at glemme at tælle. Og jeg begyndte efterhånden at finde ud af at slappe af. At lade være med at spjætte og spænde for hvert slag, og jeg begyndte at nyde det endnu mere. Den brændende sviende fornemmelse pisken satte på min hud var velkommen, men smerten voksede i takt med tallene, og jeg kunne efterhånden ikke længere holde et lille udbrud inde når det gjorde alt for ondt.
Jeg var væk i smerten, næsten høj af smerten.
Om aftenen tog vi i biografen. Jeg iklædte mig en stram nederdel med høj talje. Og ingen trusser. Selvfølgelig. Det var heldigvis lige akkurat lunt nok til at have bare ben endnu, men jeg måtte snart finde mig en løsning på strømpebukseproblemet.
I biografen sad vi på min yndlingsplads, helt ude i siden. Men det var den bagerste række, og sæderne var de eneste to sæder der var for enden af trappen op i salen. Vi sad lige foran alle der gik op ad trapperne.
Herren øjnede straks en mulighed for at ydmyge mig. Og med drillende stemme bad Han mig om at sprede benene så der var frit udsyn op under min nederdel, for alle der kom gående op ad trappen. Jeg tøvede. Det kunne Han da umuligt mene seriøst?
Han plejede da ikke direkte at udstille mig for fremmede, uskyldige og udenforstående mennesker?
Men Han fandt et meget overbevisende blik frem, og jeg gjorde modvilligt som Han sagde.
Og mærkede med en hvis ærgrelse at min fisse blev våd.
Han vandt igen. Herren kender mig bedst.
