Pauseklovn

Jeg havde kæmpet hele morgenen for at holde morgenmaden nede. Og Formiddagen. Frokost må vente til jeg er sikker på morgenmaden.

Jeg ryster. Jeg er syg.

Og jeg er i dårligt humør.

I et svagt øjeblik huskede jeg.

Min elskede Herre havde, ved sit sidste besøg her, vist mig tryllekunster, som jeg fascineret havde elsket. Dybt opslugt havde jeg betragtet Ham.

I et svagt øjeblik skrev jeg til min Herre om hjælp.

”Herre, brug din magi og tryl slavindens sygdom væk?”

Herrens svar var kontant:

”Giv mig en orgasme. Nu”

Ihh, jeg kunne have banket mig selv i hovedet med en kødhammer, hvis ikke det var fordi det sikkert ville provokere min kvalme og få mig til, igen, at iklæde mig min allerpæneste gulvspand.

Vi er bedste venner disse dage. Gulvspand og jeg. Vi kender hinanden ”ind og ud”.

Herren mindede mig om at jeg er Hans ejendom, og Han bruger mig som Han vil.

Uden hensyn.

Så jeg kunne bare komme i gang.

Jeg hentede vibratoren. Den Han havde placeret i min skuffe.

Og lagde mig på sengen.

Vibrationerne fik hurtigt overtaget. Jeg blev overrasket. Kvalmen blev undertrykt af en ny følelse i kroppen. Min opmærksomhed flyttede sig. Herren krævede mig.

Min klitoris sendte besked til resten af mit underliv, og jeg mistede kontrollen.

Jeg bevægede mit underliv mod vibratoren. Rytmisk. Og der kom lyde op gennem mine stemmelæber, jeg kunne ikke bremse dem. Jeg mærkede sammentrækningerne, mærkede orgasmen, mærkede overgivelsen.

Jeg stønnede højlydt. For ingens skyld, men lyden ville ud. Og jeg nød eksplosionen i mit underliv. Nød hvordan den bredte sig op i min mave, fik mine muskler til at spændes og afslappes. Hvordan min hjerne for en kort stund lod sig kortslutte, hvordan der kun var nydelse i min krop. Det var alt hvad der var plads til.

Jeg slap vibratoren.

Jeg hørte mit eget åndedræt, det var hurtigere og tungere.

Jeg klynkede. Og alt jeg kunne tænke på var min Herre. Min Herres stemme, min Herres hænder, min Herres krop, Hans vægt, Hans hud, Hans duft. Min Herres pik.

Mit hoved var fyldt op med følelsen af min Herres pik der bankede op i mit underliv, og jeg klynkede. For det var ikke virkeligt. Han var 200km herfra. Jeg var alene i mit soveværelse.

Jeg skrev tak til Ham. Tak for orgasmen. Og fortalte Ham hvordan jeg længtes.

Kun et øjeblik efter tonede Hans navn frem på skærmen.

Jeg svarede:

”Ja Herre?”

Jeg havde svært ved at tøjle min stemme. Orgasmen sad stadig i min krop og jeg stønnede svagt af liderlighed og lyst og nydelse.

”Gør det igen” lød det i højtaleren.

”Imens du er i telefonen, Herre?” Jeg var forvirret. Ville Han høre på at jeg onanerede og fik mig selv til at komme?

”Ja, jeg kunne godt bruge lidt underholdning” kom det prompte tilbage.

Jeg havde ikke umiddelbart lyst til at lade nogen lytte med. Men Herren ville høre hvordan jeg nød Hans ordre.

Min liderlighed overskyggede min modvilje. Og min modvilje gjorde mig blot mere liderlig.

Sådan som jeg nu engang reagerer når min Herre tvinger mig, kræver af mig og ydmyger mig.

Jeg tog vibratoren i hånden igen. Og placerede den det helt rigtige sted.

Der skulle ikke meget til denne gang. Følelsen sad stadig i kroppen, og det var næsten som at lade orgasmen fortsætte.

Jeg klynkede. Glemte alt om min Herre. Han var stille.

Glemte tid og sted og mobil og Herren. Og jeg kom igen, og nød alle stjernerne i min krop, bitte små eksplosioner, tusind steder i kroppen, gjorde mig fri fra kvalme, fri fra spændinger, fri fra ubehagelige rystelser.

Alt min krop rystede af nu, var orgasme.

Men virkeligheden sneg sig hurtigt ind i min bevidsthed igen. Jeg havde glemt lidt for meget:

”Undskyld Herre. Slavinden glemte at spørge om lov…”

Jeg fik ikke anden straf, end at jeg måtte gøre det om igen, og igen. Og på Hans kommando, da Han talte ned fra seks. Jeg kom før seks.

Han legede med mig, og jeg nød at Han brugte mig.

Nød at Han lod mig være Hans underholdning, midt på en arbejdsdag. Pauseklovn.

Og jeg nød at mærke Hans dominans, Hans magi der kunne jage enhver følelse af ubehag ud af min krop. Fordi det var Hans ejendom, fordi det var Ham der havde retten til den, og fordi Han ikke accepterede andet.