Jeg gloede tankefuldt ud på naturen. Prøvede at tømme mit hoved i takt med træerne der i lynfart bevægede sig forbi togvinduet. Det virkede ikke. Jeg var fuld af forventningsglæde og min maves iboende sommerfugle ville slet ikke falde til ro – ynglede de dernede?
Endelig nærmede vi os stationen hvor jeg skulle af. Jeg kiggede op på uret igen. Jeg måtte have kigget hen mod 800 gange efterhånden. 15 minutter tilbage. Jeg tog min jakke på, knappede en enkelt knap og strammede bæltet til i taljen. Og så sad jeg på som på søm i fem minutter mere. Med min taske i skødet og ventede, klar til at springe op i samme øjeblik min hjerne sagde ”OK”.
Det gjorde den da der var ti minutter igen. Jeg måtte hellere gå ud på toilettet så jeg ikke skulle tisse når jeg mødte Herren. Man vidste aldrig hvad Han havde af planer. Så trods min fobi mod offentlige toiletter – og især de som man kunne besøge ”under rejse” så havde jeg besluttet mig for at forberede mig ordentligt.
Jeg rejste mig. Uden tanke for at jeg jo faktisk havde lede stiletter på og var træt efter at have siddet stille i alt for lang tid. Så allerede inden jeg havde taget et egentlig skridt (at vælte lidt til venstre fordi toget svinger tæller ikke), bumpede jeg ind i en medpassager og blev grundigt flov. Jeg undskyldte mange gange. Stod stille et øjeblik og prøvede at finde balancen. Det gik hurtigt op for mig at det desværre ikke ville være muligt i toget. Jeg blev ved med at svaje frem og tilbage, uden den mindste kontrol over mig selv. Så jeg affandt mig med situationen og skyndte mig af sted. Jo hurtigere jeg kom ud på toilettet, des færre ville glo på mig og i deres stille sind konkludere at jeg måtte være fuld, eller bare dum at vade rundt i så høje stiletter i et tog. Jeg gik ind i den næste medpassager. Uhh hvor var jeg flov over mig selv. Men han smilede bare. Måske synes han det var meget hyggeligt alligevel – han så i hvert fald ikke utilfreds ud som pigen jeg ramte før. Jeg undskyldte igen. Jeg var stadig flov. Og anstrengte mig hårdt for at gå ligeud det sidste stykke hen til døren. Ude på toilettet samlede jeg mig selv. Fortalte mig selv at de mennesker skulle jeg jo alligevel aldrig se igen, og at det var lige meget hvad de tænkte om mig. Og jeg havde jo ikke prøvet på at genere dem med vilje.
Jeg stillede mig ud til døren og ventede. Da toget endelig standsede havde mit hjerte sat i frigear, det bankede af sted, uden nogen tanke på hvad jeg synes var passende. Jeg gik langsomt ned af trappen, satte mine fødder omhyggeligt på trinene. Jeg skulle ikke nyde noget af at falde igen. Og så lod jeg mig føre af strømmen af mennesker. Herren havde fortalt at jeg bare skulle gå indenfor. Men hvordan skulle jeg finde Ham derinde? Var det ikke en stor banegård? Vidste Han ikke at jeg bliver væk sådan nogle steder? Jeg prøvede at gå ind. Og besluttede mig for at stille mig et sted, så jeg ikke ville komme til at gå alt for langt væk.
Mit hjerte sprang et slag over. Mine bekymringer var ikke nødvendige – der var Han. Han kom gående mod mig og jeg kunne slet ikke finde ud af hvad jeg skulle gøre ved mig selv. Jeg fik en umiddelbar og meget stærk trang til at ligge mig på knæ for Ham. Men jeg styrede den. Vi var i offentligheden og det ville Han ikke ønske. Dernæst en ustyrlig lyst til at kaste mig om halsen på Ham og mærke Hans stærke arme omkring mig. Begrave mit ansigt i Hans frakke og ind mod Hans hals og indsnuse den skønne velkendte duft. Hans duft. Der er ingen i verden der dufter som Ham.
Men det ville heller ikke være passende. Vi var i Hans hjemby, og jeg var ikke Hans kæreste. Det ville Han ikke ønske at jeg gjorde, og jeg ville ikke skabe problemer for Ham.
Så jeg gik bare imod Ham. Jeg kunne ikke lade være med at smile og kigge op. Jeg sagde ”Hej” og fulgte efter Ham da Han viste vej i den modsatte retning. Jeg gik lige skråt bag Ham. Der hvor jeg plejer at gå når jeg følger Ham. Ikke for langt væk, og ikke for tæt på, men tæt nok til at jeg kan nå Hans arm, og stikke min ind under Hans hvis jeg skulle få lyst. Han plejer ikke at bryde sig om det, det føles i hvert fald ikke sådan, så jeg prøver på at lade være. Men jeg elsker at få lov. Elsker at få lov at gå ved Hans side, at få lov til at være Hans pige, at være god nok til at Han vil stå ved mig og vise at jeg er Hans. At jeg hører til. Der i Hans arm.
Men det gjorde jeg heller ikke i dag. For jeg ville ikke gøre Ham forlegen.
Herren førte mig ud i sin bil og vi kørte af sted. Ud af byen, ud i det blå, kiggede på omgivelserne og snakkede lidt. Jeg var træt efter turen i toget og mit hoved gjorde egentlig lidt ondt, men det kunne ikke få lov til at betyde noget, for jeg var endelig hos min elskede Herre.
Jeg kunne sidde der ved siden af Ham i bilen i en uendelighed. Jeg havde altid elsket at køre med Ham. Lige fra første gang Han tog mig med på tur havde jeg nydt det. Bilen, lyden og bevægelsen, den konstante udskiftning i omgivelserne. Idéen om at jeg faktisk ikke helt vidste hvad der var i vente, og at Han bestemte retningen. Og så føles indersiden af en bil lidt som en hyggelig lille hule. Ja, jeg elskede at være på tur med min Herre.
Han stoppede bilen på en parkeringsplads foran nogle lagerbygninger af en art, med store porte hvor lastbiler kunne læsse af og på. Modsat lå en kontorbygning. Eller kantine måske? Der var ikke rigtig nogen vægge, kun vindues flader, og store, mørke vinduer vendte ned mod bilen. Det så ud som om de holdt weekend. Forårssolen skinnede dejligt så Herren åbnede vinduerne i bilen og satte sig derefter godt til rette i sædet.
Han åbnede bukserne og trak dem lidt til side. Jeg var ivrig. Det kan godt være at det kun var en uge siden jeg sidst havde haft den i min mund, men jeg savnede den. Jeg savnede Hans pik, og jeg savnede at få lov til at sutte Ham.
Jeg prøvede at finde et godt sted at placere mine knæ og derefter tog jeg Ham kælent i munden. Jeg smagte på Ham. Mærkede Hans form med min tunge og min hånd. Åhh hvor havde jeg savnet Ham. Han føltes, som altid, helt perfekt i min mund. Jeg elsker Hans pik og tilbeder den, jeg nyder den når jeg får lov.
Solen brændte på min ryg – jeg var klædt i en sort strikket kjole og jeg fik det hurtigt varmt. Jeg satte mig op og tog den af. Da jeg suttede videre mærkede jeg Herrens hånd på min røv. Han kærtegnede mig, jeg nød Hans hånd, den føltes som en konstant anerkendelse af min indsats.
”Jeg må sige at du er en af de bedste munde jeg har været i” fortalte Han pludselig. Jeg blev helt forskrækket, mente Han virkelig det? Han plejede ikke at sige ting Han ikke mente, fortalte jeg mig selv, så jeg skyndte mig at sige tak til Herren, og jeg blev varm inden i. Jeg smeltede. Herren roste mig og fortalte mig at jeg var god til det jeg elskede allermest. Kunne man blive mere lykkelig som slavinde?
Efter kort tid talte Han igen. Han stillede mig et spørgsmål. Et ret simpelt et i virkeligheden, men måden Han stillede det på fik mig til at blive forvirret.
”Du er en lydig slavinde. Er du så lydig at du gør ALT du får besked på?”
Hvad mon Han mente? JA, jeg ville prøve på at gøre alt Han gav mig besked på, men jeg var jo ikke sikke på at jeg ville have kræfter, mod, styrke til at gennemføre alle ordrer Han kunne finde på at give mig. Og jeg vidste godt at mit sind lige nu var på vej ud i ekstremerne, men jeg svarede alligevel ”Ja, det tror jeg, Herre”, for så var jeg da på den sikre side.
Bagefter tænkte jeg videre over Hans spørgsmål. Når jeg lod mit sind overveje alle de ekstremer det kunne komme i tanke om… så var der sikkert ikke en eneste jeg ikke ville gøre for Ham. For Hans kærlighed. Hvis jeg bare fik lov til at samle mod til det…
”Ok, så står du ud af bilen nu, og går hen til trappen på bygningen derovre” Han nikkede over mod bygningen bag mig. Der var vel 50-75m derover.
”Du går derhen i stille og roligt tempo, går op og stiller dig på øverste trin på trappen, tager BH og trusser af, og så går du tilbage til bilen i lige så langsomt tempo.”
”Ja, Herre” svarede jeg selvfølgelig. Og kiggede usikkert op på de mørke vinduer på den modsatte side. Jeg ville stå til skue for alle der måtte være på den anden side af de kamuflerende ruder. Det kunne ikke nytte noget at være genert nu, jeg måtte glemme min forfængelighed og adlyde, så jeg stod ud af bilen og rettede mig op. Trak vejret dybt og mærkede den friske forårsluft i min næse, hals og lunger. Solen lunede mig.
Jeg vendte mig mod trappen og gik. Roligt. Uden at løbe, og uden at tænke. Bare rolige skridt. Solen fangede igen min opmærksomhed. Den føltes så skøn mod min hud, lokkede mig til at smide vinterfornemmelsen og glæde mig til sommer.
Jeg nåede trappen og gik de få trin op ad den. Vendte mig med front mod Herren, og den store mørke vinduesbygning. Og tog mit undertøj af. Kiggede ned mod bilen. Det var kun Herren der var i mine tanker, kun Ham der eksisterede i min verden. Så jeg behøvede ikke at bekymre mig.
Jeg var nøgen. På nær selvsiddende sorte nylonstrømper, men alt jeg tænkte på var at udføre min ordre korrekt. Så jeg gik roligt ned af trappen igen og mod Herrens bil.
Jeg bukkede mig og kiggede forsigtigt ind: ”Må jeg komme ind til dig Herre?” spurgte jeg usikkert.
Han gav mig tilladelse og jeg kravlede ind i bilen og tog igen Hans pik i munden igen. Med Hans pik i munden slappede jeg af og var rolig, og mærkede pludselig hvordan min krop havde været anspændt. Jeg rystede svagt på hænderne. Jeg forstod det ikke rigtig, for jeg havde jo ikke haft svært ved at fokusere på min opgave?
Jeg fik lov til at sutte Ham igen og jeg tog imod Hans sperm med taknemmelighed da Han kom. Jeg smilede og takkede Ham pænt for muligheden.
Jeg trak i kjolen igen og Herren kørte ind mod byen, vi skulle finde frokost for jeg kunne ikke leve af sperm og kildevand alene.
Vi sad udenfor og spiste, jeg nød solen på min ryg og sludrede med Herren. Jeg havde en dejlig følelse i kroppen. Afslappet. Doven. Tilpas. Jeg var i nye omgivelser hvilket normalt ville gøre mig anspændt. Men jeg var rolig. Jeg var hos Herren.
Da vi havde spist faldt vi over et spil bordfodbold i restaurantens legerum som man kom forbi på vej til toilettet. Jeg havde aldrig spillet bordfodbold, så Herren måtte nøjes med en meget ringe modstand fra min side. Men jeg grinede og morede mig, og uden at vide hvordan det skete, fløj den lille bold pludselig i Herrens mål. Min reaktion var lige så pludselig, jeg sprang op og jublede, forstod slet ikke hvordan jeg rent faktisk havde fået et mål. Trods min ihærdige indsats vandt Herren selvfølgelig. To gange! Efter andet spil ville Han videre, så vi gik tilbage til bilen og tog i biografen i stedet.
…
Efter filmen gik vi ud i solskinnet igen, solen lagde så småt an til landing og den orange kugle blændede i horisonten. Jeg sugede de sidste timer af en dejlig dag med Herren til mig og nød den smukke by.
Herren tog mig med på sushibar. Mit humør gjorde som det plejede når jeg huskede hvad der var i vente. Dalede. Og tiden fløj af sted i rasende fart.
”Måske trænger du til dessert..” resonerede Herren. Han havde sandsynligvis ret. Dessert i hvilken som helst form kan altid muntre mig op.
Så efter sushien var spist tog Han mig med ud i en baggård, ned i en kældertrappe. Der var vi rimeligt skærmet fra omverdenen. Han kyssede mig, langsomt og blidt. Jeg tændte øjeblikkeligt. Jeg satte mig på hug foran Ham, så jeg ikke rev mine strømper på knæene. Og så fik jeg lov at tage Hans pik i munden igen. Følelsen af glæde og taknemmelighed spredte sig sammen med den varme følelse af lyst og liderlighed, i hele min krop. Jeg kærtegnede Ham, smagte på Ham, elskede Ham med min mund og tunge, resten af verden forsvandt for mig. Jeg glemte omgivelserne og hørte intet omkring os. Jeg havde min Herres pik i munden igen og jeg nød den. Min dessert.
Han kom i min mund igen og jeg takkede Ham lykkeligt for at bruge mig.
I bilen fandt jeg lynhurtigt min tandbørste frem. Jeg ville ikke risikere ikke at få et farvelkys af Herren fordi munden ikke var rengjort efter brug.
Han satte mig af på stationen og jeg følte mig helt alene i et øjeblik, jeg skulle rejse hjem og jeg savnede Ham allerede. I toget lænede jeg mig tilbage og slappede af. Og tænkte tilbage på en vidunderlig dag.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar